Opdatering af Mozilla Firefox
Når man surfer rundt på Internettet, bruger man det, der hedder en browser. Vi anbefaler, at man bruger Internet Explorer (som automatisk følger med Windows). Årsagen til dette er, at Internet Explorer opdateres sammen med resten af Microsofts programmer, hvorved du er sikret, at din browser altid er opdateret.
Flere af vores kunder har alligevel valgt at installere Mozilla Firefox. Mozilla Firefox er en gratis konkurrerende browser til Microsofts Internet Explorer. De fleste, der har installeret Firefox, ved, at de har installeret programmet, men det er stadig en god idé at kontrollere, om du har installeret Mozilla Firefox på din pc.
Du opdaterer Mozilla Firefox på følgende måde:
· Start programmet
· Vælg ”Hjælp” i menuen
· Vælg ”Tjek for opdateringer…”
· Følg vejledningen på skærmen
Andet man bør vide om Mozilla Firefox
Efter endt opdatering vil Mozilla Firefox i visse tilfælde fortælle dig, at du også bør opdatere din Adobe FlashPlayer og evt. andre Firefox ”Tilføjelser”. Vi anbefaler, at du gør dette ved samme lejlighed.
Denne og eventuelle andre opdateringer af tilføjelsesprogrammer foretages på følgende måde:
· Start programmet
· Vælg ”Funktioner” i menuen
· Vælg ”Indstillinger…”
· Tryk på knappen ”Håndter tilføjelser…”
· Tryk på knappen ”Tjek for opdateringer”
· Herefter følges vejledningen på skærmen
Synes du, det er for teknisk eller tidskrævende, eller orker du ikke selv at kontrollere Mozilla Firefox og andre producenters programmer for opdateringer – så lad os klare det for dig til en fast lav pris pr. måned. Kontakt Thomas på telefon 7027 6117 og aftal nærmere.
Opdatering af Mozilla Firefox
